Artikler som handler om mening særligt i arbejdslivet
og artikler om hvad der giver den enkelte motivation i arbejdet

Find meningen – gå efter at blive det gode menneske – hold fast i vigtige værdier.

Selvudvikling kan være og er vigtig. F.eks. hvis vi er låst fast i en stresset livs- og arbejdsmæssig situation, når vi er i sorg og krise, eller hvis vi er afhængige. Det er godt, at blive klogere gennem livet, klogere på sig selv og klogere på livet. Fordi man så for alvor kan være der både for sig selv, og især for andre i fællesskabet – på arbejdet, i familien og i samfundet generelt.

Det er også nødvendigt at lære, at når vi mærker følelser, er det ikke det samme som, at vi skal handle på disse følelser eller tro på dem. Følelser hænger sammen med de tanker, vi har i den situation, vi er i, og det vi tænker der, hænger ikke nødvendigvis sammen med ”virkeligheden” eller sandheden. Hvis vi automatisk styrer efter vores følelser, fordi vi tror, at når vi mærker dem, så må de være sande, kan vi let lede os selv på vildspor og ende lyststyret, ansvarsløse og uden dybere moral. Det kræver indsigt, bevidsthed og opmærksomhed at kunne mærke sine følelser og samtidig forhandle en passende reaktion på det.

Og hvad så en passende reaktion? Hvad er den ”rigtige” reaktion? Og hvem skal egentlig afgøre det?

Det vil hjælpe os, at styre os selv klogt efter vigtige værdier i livet, så vi kan finde en dybere mening end behovstilfredsstillende nu og her.  Svend Brinkmann er på vej med en ny bog:  ”Ståsteder”, – her taler han bl.a. om meningsfulde fænomener, som udgøres af værdier som ansvar, kærlighed, frihed, død, det gode og det sande mm. Han mener bl.a., at vi har pligt at forsøge at være det gode menneske. Læs videre om de mange kloge betragtninger han redegører for her:

http://politiken.dk/debat/premium/ECE3346644/lad-os-genfinde-meningen-med-tilvaerelsen/

 

Motivation i arbejdslivet gør dig robust

Robusthed handler ikke om at kunne tåle uudholdelige arbejdsforhold. Det handler om at trives, og om at gøre det man er god til, og som man får energi af. Det handler bl.a. også om at være motiveret i sit arbejdsliv. Motivationen og meningen med arbejdslivet er tæt koblet med at være robust og opleve arbejdsglæde. Forskning i hvad der motiverer os som mennesker, viser, at vi alle har en individuel arketype, med en grundlæggende motivationsfaktor. Hver arketype har en særlig motivation som drivkraft i arbejdslivet. Skal man for alvor øge sin motivation og dermed sin robusthed i sit arbejdsliv, er det vigtigt, at ens arketype kan udleves i det daglige arbejde. Det kan derfor være hjælpsomt, at man kender sin og sine kolleger arketype, så alle kan fastholde deres motivation i arbejdslivet. Læs mere om de forskellige arketyper her http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/155202/sadan-forloser-du-de-fire-arketypers-talent?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

 

Økonomiske bonussystemer og lønforhøjelse øger ikke motivationen

Selvbestemmelsesteorien (SDT), har længe medvirket til at sætte fokus på, hvordan vi bliver motiveret og fastholder vores motivation over tid. Den viden er rigtig nyttig for virksomheder, organisationer og ledere, som ønsker motiverede medarbejdere. Det handler nemlig ikke om at øge fokus på bonusordninger og andre økonomiske incitamenter. Selv om ekstra penge altid kan bruges, og kan opleves som en anerkendelse, er det langt vigtigere, at lederen kan styrke medarbejdernes indre motivation. Det kan man fx gøre ved at arbejde målrettet med at understøtte vores dybe behov for at arbejde med meningsfulde opgaver og være medbestemmende i forhold til indhold, planlægning og gennemførelse af disse. Jeg kan så undre mig over, at der ikke er flere ledere, der arbejder efter disse tanker… Men formentlig er de ikke klar over, HVOR store gevinster, der ligger?

Læs mere om, hvordan man kan gøre det i praksis: http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/114178/mening-med-jobbet-motiverer-mere-end-lon

”Hvad synes du selv-ledelse” stresser medarbejderne!

Find den rigtige balance mellem ”hvad synes du selv” og sparring og dialog omkring udfordringerne.

 

Begrebet motivation ligger implicit bag andre begreber, som fx produktivitet, jobtilfredshed indflydelse og ansvar. Mange ledelsestendenser, fx selvledelse fra Human Ressource Management, ser medarbejderen som det hele menneske, som selv opsøger egne opgaver, sætter deadlines, tager initiativer og ansvar. Vi ved fra forskningen, at vi bliver mest motiveret, hvis vi selv finder frem til løsningerne på vores udfordringer.

Selvledelse er en af tidens populære ledelsesteorier, hvor den selvbestemmende medarbejder skal forholde sig til egne faglige mål og arbejdsmæssige problemstillinger, selv sætte mål i relation til organisationens resultatmål, tage ansvar for både sit arbejde, sin udvikling og sig selv i organisationen. Det lyder fint og kan være godt, men hvis lederen glemmer at give sparring, feedback, og undlader at sætte klare mål op og afstemme forventninger, kan ledelsesstilen gå hen og blive meget stressende for medarbejderen. For hvornår er man engageret nok, og hvornår performer man godt nok? Man kan – opfyldt af motivation og engagement – også nemt komme til at overhøre egne grænser: målet kan være uopnåeligt, eller man kan komme til at tage ansvar for forhold i organisationen, som man er uden indflydelse på.

Den løsningsfokuserede coaching eller spørgeteknik, består af 4 trin. Den anbefales i ”Hvad kan IKEA lære dig om at motivere dine medarbejdere” og kan for nogle ledere være en god reminder om, hvordan man i praksis kan foretage sparring som dialog og ikke kun lave rådgivning. Til gengæld er der risiko for at løsningsfokuseret coaching gennemført af en mindre rutineret leder, kan ende i en misforstået ”hvad synes du selv” stil. Denne kan komme til at efterlade medarbejdere alene med følelsen af utilstrækkelighed, frustration og stress, hvis de ikke lige selv kan finde frem til en tilfredsstillende løsning. Læs og bliv inspireret her:

http://www.lederweb.dk/Personale/Coaching/Artikel/114020/Hvad-IKEA-kan-lare-dig-om-at-motivere-dine-medarbejdere

 

Fri os fra sunddom og moralske tømmermænd

Hvad er mest usundt – de ”rigtige” tømmermænd eller de moralske ? At leve fysisk og psykisk sundt er fornuftigt, men hvad er fornuftig sundhed? Hvornår bliver sundhed usundt? Hvornår er nok tilstrækkeligt, og hvem kan bestemme det? Og hvilke råd skal man i det hele taget følge, når der kommer et nyt stort set hver dag? Spørgsmålet er, om det sundt at have moralske tømmermænd dagligt?

 

De fleste af os ved godt, hvordan vi har det med tømmermænd, eller hvis vi har siddet hele dagen og spist slik, kager og chips – og bagefter skyllet det ned med rødvin. Ligesom de fleste af os nok kan blive enige om, at det er fornuftigt og godt for os at spise varieret, ikke at leve af slik og kager alene, få frugt og grønt, lade være med at ryge, undgå at drikke os fulde dagligt, bevæge os og bruge vores muskler i hverdagen. Men hvornår er nok tilstrækkeligt?

 

Det må være sådan, at vi skal være sunde for at have overskud og energi til at leve og engagere os i livet omkring os, og ikke kun leve for at være sunde. Vi undgår ikke sygdom og død. Sundhed er ikke en garanti for udødelighed. Vi må gøre op med det konstante pres, vi – eller andre – lægger på os for at leve sundt. Lidt eller tilstrækkeligt må være bedre end ingenting. For meget er og bliver for meget! Eftersom der endnu ikke findes en samlet anbefalet grænse for, hvornår vi samlet set får for meget eller for lidt sundhed, må vi arbejde på at finde vores egen fornuftige balance mellem det sunde liv og det gode liv. En balance hvor vi har tid til at leve, en balance mellem aktivitet og hvile, mellem sult og nydelse – og indse at lyst og nydelse er langt mere end at drikke og spise, og at man kan yde en værdifuld indsats i livet på andre måder end at gennemføre en Ironman. Læs mere i Svend Brinkmann´s debatindlæg om sundhedsreligion:

http://politiken.dk/debat/profiler/svendbrinkmann/ECE2904215/vores-sundhedsreligion-er-drevet-af-frygt-skyld-og-skam/

Fri os fra sunddom og moralske tømmermænd

Hvad er mest usundt – de ”rigtige” tømmermænd eller de moralske ? At leve fysisk og psykisk sundt er fornuftigt, men hvad er fornuftig sundhed? Hvornår bliver sundhed usundt? Hvornår er nok tilstrækkeligt, og hvem kan bestemme det? Og hvilke råd skal man i det hele taget følge, når der kommer et nyt stort set hver dag? Spørgsmålet er, om det sundt at have moralske tømmermænd dagligt?
De fleste af os ved godt, hvordan vi har det med tømmermænd, eller hvis vi har siddet hele dagen og spist slik, kager og chips – og bagefter skyllet det ned med rødvin. Ligesom de fleste af os nok kan blive enige om, at det er fornuftigt og godt for os at spise varieret, ikke at leve af slik og kager alene, få frugt og grønt, lade være med at ryge, undgå at drikke os fulde dagligt, bevæge os og bruge vores muskler i hverdagen. Men hvornår er nok tilstrækkeligt?
Det må være sådan, at vi skal være sunde for at have overskud og energi til at leve og engagere os i livet omkring os, og ikke kun leve for at være sunde. Vi undgår ikke sygdom og død. Sundhed er ikke en garanti for udødelighed. Vi må gøre op med det konstante pres, vi – eller andre – lægger på os for at leve sundt. Lidt eller tilstrækkeligt må være bedre end ingenting. For meget er og bliver for meget! Eftersom der endnu ikke findes en samlet anbefalet grænse for, hvornår vi samlet set får for meget eller for lidt sundhed, må vi arbejde på at finde vores egen fornuftige balance mellem det sunde liv og det gode liv. En balance hvor vi har tid til at leve, en balance mellem aktivitet og hvile, mellem sult og nydelse – og indse at lyst og nydelse er langt mere end at drikke og spise, og at man kan yde en værdifuld indsats i livet på andre måder end at gennemføre en Ironman. Læs mere i Svend Brinkmann´s debatindlæg om sundhedsreligion:
http://politiken.dk/debat/profiler/svendbrinkmann/ECE2904215/vores-sundhedsreligion-er-drevet-af-frygt-skyld-og-skam/