indlæg om resiliens, mental robusthed, stressrobusthed og modstandskraft

Den grimme sandhed om hjemmearbejde

Den grimme sandhed om hjemmearbejde

Undgå den – få 6 råd du let kan følge.

 

Nu er mange sendt tilbage til hjemmearbejde. Den grimme sandhed er at rigtig mange ikke trives i det. Faktisk oplever flere, at det er nærmest stressende, at skulle arbejde hjemmefra. Det overrasker mange, fordi man netop tror, at det burde virke modsat. Det gør det selvfølgelig også ind imellem. Men mange oplever, at dagen bliver noget ustruktureret rod.

Mange kommer også til at have en oplevelse af, at de er på hjemmearbejde hele dagen og aftenen med. Faktisk mangler følelsen af at have fri.

De oplever, at de bliver forstyrret af børn, af tanker om fx at vaskemaskinen skal fyldes eller om indkøb til aftensmaden. Når de er på hjemmearbejde, forstyrres de af mails og opkald fra deres kolleger eller chef i tide og i utide. Hjemmearbejde fylder dem med dårlig samvittighed, og de ved ikke, om de har lavet nok i forhold til, hvad der forventes. De får ondt i kroppen af at sidde for længe ved spisebordet. Hjemmearbejdet betyder også, at de savner den daglige adspredelse og sparring med deres kolleger. De savner, alt det uformelle, som de fleste af os får, når vi går på arbejdet. Forhold der både kan give gode idéer og hjælpe på trivsel og energiniveau.

Få det bedre med hjemmearbejde:

  1. Adskil privat- og arbejdsliv – lav en fast struktur, sæt timer af til arbejdstid.
  2. Afstem forventninger med din chef – hvad skal nås? hvad er realistisk?
  3. Opdel din arbejdsdag i uforstyrret arbejdstid – og i tilgængelig arbejdstid. Gør dine kolleger opmærksom på hvornår, de kan komme i kontakt med dig.
  4. Sæt tid af til mails og telefon eller onlinekontakt/møder.
  5. Indret din ”arbejdsplads” så du sidder og står forskellige steder. Brug fx et strygebræt som ”hævebord”.
  6. Hold pauser: – til kaffe, gå rundt i boligen, gå en kort tur udenfor, husk frokost.

Den glemte måde at få medvind i arbejdslivet – bliv tydelig!

Den glemte måde at få medvind i arbejdslivet – bliv tydelig!

Du kommer til at nå din kerneopgave, bliver mere værdifuld for arbejdspladsen, og mest af alt: du bliver mere tilfreds med din indsats, og så kommer arbejdslivet til at give mere mening for dig. Du har med andre ord intet at tabe  – men alt at vinde!

 

At drukne i hverdagen

Når jeg som coach og rådgiver, er rundt i danske virksomheder hører jeg ofte, mange især ledere, som ofte er på grænsen til sammenbrud, sige noget i stil med: ” Selv om jeg arbejder og arbejder, når jeg aldrig mit arbejde”. Et paradoks, som nok bedst kan oversættes til, at de ikke får tid til det, de helst vil arbejde med, det som giver energi, arbejdsglæde og mening for dem. Det som de i sin tid blev ansat til. De drukner i hverdagen. De forsvinder ind i en forståelse af, at det ikke kan være anderledes. Det er jo kun dem, der kan svare på deres egne mails, og det er kun dem, der kan deltage på møderne, hjælpe kollegerne og medarbejderne, som er afhængige af deres svar for at komme videre med deres opgaver. Og hvis de ikke deltager, kan de blive opfattet som usamarbejdsvillige, ukollegiale og egoistiske. Det frygter de måske.

Du bliver med andre ord viklet ind i en mere og mere uoverskuelig trædemølle. Din arbejdssituation bliver mere og mere uoverskuelig præget af ulyst og håbløshed. Og det er så her, du overvejer at skifte job, branche eller profession.

Men der er andre veje. Ved at lære de fem nøgler til mere medvind i arbejdslivet at kende og efterleve dem, kan du tage de første skridt i retning af større trivsel og arbejdsglæde.

De 5 nøgler til øget tydelighed

  1. Anerkend, at du er ved at komme ud af kontrol, og at din situation er uholdbar og beslut dig for at tage kontrollen over din arbejdsdag tilbage.
  2. Øv dig i at sige ja på en mere nuanceret måde end at smide, hvad du har i hænderne: Ja, jeg vil gerne hjælpe. Jeg kan kl. X, eller på X dag eller i næste uge
  3. Prioritér – lad evt. din chef hjælpe dig – hvad er vigtigst? Og hvad haster mest? Og gør det klart, at det hele ikke kan nås samtidig.
  4. Tilkæmp dig fokustid. Et tidsrum, hvor du kan arbejde uforstyrret. Afsæt min ½-1 time dagligt, hvor du ikke kan forstyrres. Her arbejder du med noget, som kræver fordybelse og arbejdsro.
  5. Afsæt tid til møder og til at besvare spørgsmål og mails. Sørg for, at alle ved, hvornår og hvordan de bedst får fat i dig.

 

Efter at have indarbejdet de fem nøgler i dit arbejdsliv ved folk, at du mener det, når du siger ja til at hjælpe. Det bliver synligt, hvis du har for mange opgaver. Du kan stadigvæk opleve dig som et venligt og hjælpsomt mennesker, som ikke bliver irriteret over alle forstyrrelserne.

 

 

Find meningen – gå efter at blive det gode menneske – hold fast i vigtige værdier.

Selvudvikling kan være og er vigtig. F.eks. hvis vi er låst fast i en stresset livs- og arbejdsmæssig situation, når vi er i sorg og krise, eller hvis vi er afhængige. Det er godt, at blive klogere gennem livet, klogere på sig selv og klogere på livet. Fordi man så for alvor kan være der både for sig selv, og især for andre i fællesskabet – på arbejdet, i familien og i samfundet generelt.

Det er også nødvendigt at lære, at når vi mærker følelser, er det ikke det samme som, at vi skal handle på disse følelser eller tro på dem. Følelser hænger sammen med de tanker, vi har i den situation, vi er i, og det vi tænker der, hænger ikke nødvendigvis sammen med ”virkeligheden” eller sandheden. Hvis vi automatisk styrer efter vores følelser, fordi vi tror, at når vi mærker dem, så må de være sande, kan vi let lede os selv på vildspor og ende lyststyret, ansvarsløse og uden dybere moral. Det kræver indsigt, bevidsthed og opmærksomhed at kunne mærke sine følelser og samtidig forhandle en passende reaktion på det.

Og hvad så en passende reaktion? Hvad er den ”rigtige” reaktion? Og hvem skal egentlig afgøre det?

Det vil hjælpe os, at styre os selv klogt efter vigtige værdier i livet, så vi kan finde en dybere mening end behovstilfredsstillende nu og her.  Svend Brinkmann er på vej med en ny bog:  ”Ståsteder”, – her taler han bl.a. om meningsfulde fænomener, som udgøres af værdier som ansvar, kærlighed, frihed, død, det gode og det sande mm. Han mener bl.a., at vi har pligt at forsøge at være det gode menneske. Læs videre om de mange kloge betragtninger han redegører for her:

http://politiken.dk/debat/premium/ECE3346644/lad-os-genfinde-meningen-med-tilvaerelsen/

 

Tillid mellem lederen og medarbejderen giver større arbejdsglæde

En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at tillid er et centralt element at arbejde med, hvis man ønsker at øge produktivitet og skabe større arbejdsglæde.

Vi skal kunne stole på hinanden. Der skal være en troværdig adfærd fra lederen gennem en troværdig sammenhæng mellem ord og handlinger. Og det samme fra medarbejderen. Tillid er med andre ord noget, som både medarbejderen og lederen skal gøre sig fortjent til over tid.

Og det ER muligt at arbejde strategisk med at skabe tillid på arbejdspladsen. Undersøgelsen fra DI viser, at de der formår at skabe tillid på arbejdspladsen, har lettere ved at uddelegere arbejdsopgaver. Samtidig er kvaliteten i opgaveløsningerne højere, når der er et højt niveau af tillid til hinanden. Så hvorfor ikke arbejde målrettet med at skabe mere tillid til hinanden på de danske arbejdspladser, når resultaterne ovenikøbet kan aflæses på bundlinjen?

 

Læs mere her: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/12/12-Tillid-oeger-produktivitet-og-giver-stoerre-arbejdsglaede?utm_source=Nyhedsbrevet+Arbejdsmilj%F8&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Vi+lyver+mere+over+for+kvinder+%7C+Tillid+%F8ger+produktivitet+og+arbejdsgl%E6de+%7C+9+ud+af+10%3A+Hellere+hurtigt+tilbage+til+job+end+score+stor+erstatning

Vejen til resiliens og stressrobusthed

Hvis vi kobler tidens accelererende krav om konstant udvikling og omstillingsparathed med sammenfoldningen mellem identitet og arbejde, og en oplevelse af at der kan være ubalance mellem arbejdskrav og de ressourcer vi selv har eller der stilles til rådighed, så bliver det forståeligt, at mange medarbejdere og ledere har udfordringer med oplevelse af stress på arbejdspladserne. For at kunne navigere de daglige udfordringer og undgå stress, kan det være en god ide, hvis man bliver mere resilient og stressrobust. Og det er heldigvis noget, vi alle kan træne.

Der er i de senere år kommet et større fokus på begrebet resiliens, som er blevet en kraftfuld metafor for menneskelig udholdenhed og trivsel i en bred vifte af litteratur og forskning. Forskningen har stor indflydelse på, hvordan vi tænker på fysisk sundhed og psykisk velbefindende. Resiliens handler overordnet om, at have evnen til at klare sig godt på trods af modgang, at kunne holde ud og tilpasse sig når tingene går skævt og stadigvæk fastholde fokus på målene (Zautra et al, 2008). Forskning peger på, at både miljømæssige og individuelle faktorer har stor betydning for udviklingen af resiliens. (Masten, 2001; Zautra et al, 2008). Resiliens kan trænes i et kognitivt perspektiv, hvor man især har fokus på evnen til at udfordre sin tankegang. Man kan øge sin resiliens via nuanceret og fleksibel tænkning. Ifølge Ida Skytte Jacobsen (2014) kan resiliens også ses som en udviklingsproces, hvor man udvikler sig over tid i samspil med omverdenen og de fællesskaber, som man deltager og indgår. Resiliens er altså både afhængig af hvilke aktuelle udfordringer man oplever, egne evner til at nuancere sin tænkning og omgivelsernes støtte i det daglige.

Karen Reivich og Andrew Shatté (2002) er begge forskere og erfarne resilienstrænere. Ifølge dem er det ikke et personlighedstræk, snarere et kontinuum og en færdighed, hvor man øger graden af sin resiliens gennem træning (2002). De fremhæver at resiliente mennesker bl.a er gode til selvregulering og impulskontrol, har god empati og tro på egne evner og mestring, kan nuancere sine tanker og tolkninger og er gode til problemløsning. Træning af medarbejdere og lederes tænkning og problemløsning løser naturligvis ikke alle arbejdsmiljømæssige problemer på en arbejdsplads, men betyder at modgang bedre kan håndteres, og der kan opnå en højere følelse af kontrol i arbejdslivet.

Hvis man skal være resilient, er det væsentligt at man også får dækket sine fysiske behov som eksempelvis søvn, nærende mad og motion.

Martin Seligman pioneren indenfor Positiv Psykologi har i samarbejde med Karen Reivich været med til at udvikle kurser ”Master Resilience Trainer (MRT)” . i the U.S. Army. (Revich et al 2011). Det er et 10 dages program, som opbygger og træner resiliens hos sergenter, som både trænes i at opbygge resiliens hos sig selv, men også i at kunne undervise og træne menige soldater. Videnskabelige studier af MRT viser, at programmet bl.a. reducerer angst og depression og forebygger posttraumatisk stress disorder (PTSD). I opbygningen af resiliens i MRT, er der fokus på optræning i kompetencer som: selvbevidsthed, selvregulering, optimisme, fleksibel tænkning, anvendelse af personlige styrker og opbyning af stærke relationer via træning i kommunikation. Det er altså nogle af disse elementer, man med fordel kan arbejde med at opbygge, hvis man vil arbejde med at blive mere resilient og øge sin stressrobushhed.

Da mange arbejdspladser har begrænsede med ressourcer og ikke kan afsætte 10 dage til træning af resiliens, har vi afprøvet forskellige forløb på arbejdspladser. Bl.a. har vi gennemført 1 dags workshop, hjemmetræning og en 1 times individuel opfølgening efter 3 uger, hvor udvalgt træning indenfor især tænkning og brug af styrker blev inddraget. Workshoppen blev gennemført hos en gruppe mellemledere i det offentlige. Selv om datagrundlaget er småt, og generaliserbarheden derfor begrænset, viste dig sig, at det var lykkes for de fleste at lederne, at blive mere resiliente og stressrobuste. De var efter eget udsagn blevet bedre til at håndtere og forebygge stress. Lederne havde opnået resultater indenfor de områder, de hver især havde valgt at fokusere på i hjemmetræningsperioden, herunder:

  • Evnen til at kunne stoppe op i pressede situationer og skabe indre ro, ved at nuancere sine tanker og sætte dem i perspektiv
  • Indsigt i sig selv og bevidsthed om samspillet mellem tanker, følelser og adfærd
  • Indsigt i egne styrker og betydningen af at bruge dem på arbejdet
  • Ændret adfærd i konkrete udfordrende situationer
  • Evnen til at se muligheder i at bruge værktøjerne i deres ledelse af medarbejderne

Hvis du vil læse mere: (referencer)
Jakobsen, S.I. (2014): Resiliens Processer – begreb, forskning og praksis København Akademisk Forlag
Masten, A.S (2001): Ordinary Magic. Resilience Processes in Development. American Psychologist, March 2001, S. 227-238
Reivich, K., Shatté A. (2002): The resilience factor, 7 keys to finding your inner strength and overcoming life´s hurdles. United States of America, Three Rivers Press
Reivich, J. K., Seligman E.P. M., McBride, S. (2011): Master Resilience Training in the U.S. Army Pennsylvania, American Psychologist vol.66. No 1, s. 25-34
Zautra, J. A.,Hall, J. S., Murray, E.K. (2008): Review article resilience: a new integrative approach to health research Health Psychology Review vol. 2, No. 1. March 2008, 41-64

Motivation i arbejdslivet gør dig robust

Robusthed handler ikke om at kunne tåle uudholdelige arbejdsforhold. Det handler om at trives, og om at gøre det man er god til, og som man får energi af. Det handler bl.a. også om at være motiveret i sit arbejdsliv. Motivationen og meningen med arbejdslivet er tæt koblet med at være robust og opleve arbejdsglæde. Forskning i hvad der motiverer os som mennesker, viser, at vi alle har en individuel arketype, med en grundlæggende motivationsfaktor. Hver arketype har en særlig motivation som drivkraft i arbejdslivet. Skal man for alvor øge sin motivation og dermed sin robusthed i sit arbejdsliv, er det vigtigt, at ens arketype kan udleves i det daglige arbejde. Det kan derfor være hjælpsomt, at man kender sin og sine kolleger arketype, så alle kan fastholde deres motivation i arbejdslivet. Læs mere om de forskellige arketyper her http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/155202/sadan-forloser-du-de-fire-arketypers-talent?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

 

Hvornår er man robust nok?

Læser man stillingsopslag i disse tider, er det tankevækkende så mange virksomheder, der efterspørger medarbejdere, der både kan klare masser af opgaver, elsker udfordringer, er robuste, håndterer forandringer med et smil og trives med et højt tempo. Den ideelle medarbejder er med andre ord både fleksibel og robust. Egenskaber som vi alle sikkert kan blive enige om er gode at have.

Forskningen viser, at robuste medarbejdere har det bedre og performer bedre og har lettere ved at finde ro og fokus i arbejdslivet. Så det giver god mening at arbejde med at øge sin egen robusthed.

MEN!

Der er flere udfordringer i forhold til begrebet robusthed.  For hvornår er man robust nok? Hvis man bliver budt urimelige arbejdsvilkår i et psykisk dårligt arbejdsmiljø, er det så den enkelte der mangler robusthed, eller er det i fællesskabet i organisationen at robustheden nedbrydes? Alle har en grad af robusthed, men selv den mest robuste har en grænse for sin robusthed. Ingen kan klare alt.

Derfor har ledelsen på arbejdspladserne et kæmpe ansvar for at arbejde med at udvikle forhold på arbejdspladsen, som medvirker til at skabe et robust fællesskab, hvor de enkelte medarbejdere kan udvikle sig og bidrage konstruktivt til løsningen af arbejdsopgaverne. Læs mere her:

http://magisterbladet.dk/news/2016/marts/arbejdsgiverevilhaverobusteakademikere

Er robusthed det nye sort?

Når det igen og igen lyder, at forandringer, tilpasning og fleksibilitet er et grundvilkår, som ingen af os kan undgå, så lyder det som en logisk konsekvens af, at virksomhederne søger efter robuste medarbejdere, uanset om det drejer sig om en livredder, en underviser eller en leder. Betyder det så, at de faglige, personlige og sociale kompetencer er faldet i baggrunden? Bliver de lidt langsommere, lidt mindre skarpe, sygdomsramte eller handicappede – men måske søde og pligtopfyldende kollegaer som arbejdspladsen tidligere kunne rumme – nu siet fra? Hvis virksomhederne ønsker medarbejdere, som kan omstille sig til de uendelige krav om effektivitet og nye tiltag i en uendelig strøm, så skal man helst være robust, så man kan klare forandringerne i et rask tempo og med et smil på læben.

Robusthed ønskes…
Robusthed er blevet det nye modeord, det som alle virksomhederne ønsker at deres medarbejdere er, og vi hver især selv kan tænke: ”Ja tak, lad mig blive lidt mere robust, så jeg bedre kan klare mit liv – og arbejdsliv ikke mindst”.

Der er 35.000 sygemeldte pga. stress hver dag. Folk angiver selv, at det er stress, uden at vi har en klinisk diagnose for, hvad der er stress. Så vi ved ikke præcist hvad de stressramte mener, når de skriver at de er stressede. Er det for meget travlhed, for dårlig trivsel, uro og nervøsitet? Det er selvfølgelig en udfordring. Men det vi trods alt ved, er, at der er noget der gør, at folk ikke synes, at de trives og har det godt.

Arbejdspladsen skal være robust

Kan det hjælpe at blive mere robust?  Ja, er svaret herfra. Individuel robusthed er godt, det er godt at kende sine styrker, værdier, behov og drømme. Godt at udvikle sine personlige og faglige kompetencer. Godt at afklare, hvad der er meningsfuldt i arbejdslivet, finde sin motivation, sit engagement og få tydeliggjort det ansvar, man påtager sig. Men det kan ikke stå alene, det kan det aldrig!  For uden en robust arbejdsplads, hvor ledelsen bl.a. kan sikre at rammer og mål er kommunikeret klart ud, og hvor man i en opbyggende dialog ærligt kan diskutere forventninger og opfyldelse af mål mellem ledelsen og medarbejdere, er det svært at forstille sig, at den robuste medarbejder får en mindre stressende hverdag med større følelse af trivsel. Ligesom det er umuligt at forestille sig, at en robust medarbejder kan trives, hvis ikke fællesskabet blandt kolleger er robust. Et robust fællesskab skal være præget af god kommunikation, tillid og fælles fokus på løsningen af kerneopgaverne på arbejdspladsen.

Robusthed er et fælles ansvar

Så selv om robusthed er et modeord, kan det misbruges og komme til at lyde som om, at hvis bare den enkelte bliver mere robust, så kan der skrues ydereligere op for tempo og forandringer. Lad mig slå fast, jeg mener, at det er godt at være robust, og at arbejde på at blive mere robust. Men det kan aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at kunne håndtere og navigere den kompleksitet som indgår i det moderne arbejdsliv. Arbejdspladserne og organisationerne, må også arbejde på at sikre udviklingen af deres robusthed ved at arbejde med at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Hør debatten om stress og robusthed her her: http://www.dr.dk/p1/p1-debat/p1-debat-2016-02-23

Og læs mere om positive faktorer i arbejdslivet og om det psykosociale arbejdsmiljø her.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/webforedrag/positive-faktorer—et-perspektiv-paa-psykosocialt-arbejdsmiljoe?utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=Peytz&utm_campaign=vfa

 

 

Fri os fra sunddom og moralske tømmermænd

Hvad er mest usundt – de ”rigtige” tømmermænd eller de moralske ? At leve fysisk og psykisk sundt er fornuftigt, men hvad er fornuftig sundhed? Hvornår bliver sundhed usundt? Hvornår er nok tilstrækkeligt, og hvem kan bestemme det? Og hvilke råd skal man i det hele taget følge, når der kommer et nyt stort set hver dag? Spørgsmålet er, om det sundt at have moralske tømmermænd dagligt?

 

De fleste af os ved godt, hvordan vi har det med tømmermænd, eller hvis vi har siddet hele dagen og spist slik, kager og chips – og bagefter skyllet det ned med rødvin. Ligesom de fleste af os nok kan blive enige om, at det er fornuftigt og godt for os at spise varieret, ikke at leve af slik og kager alene, få frugt og grønt, lade være med at ryge, undgå at drikke os fulde dagligt, bevæge os og bruge vores muskler i hverdagen. Men hvornår er nok tilstrækkeligt?

 

Det må være sådan, at vi skal være sunde for at have overskud og energi til at leve og engagere os i livet omkring os, og ikke kun leve for at være sunde. Vi undgår ikke sygdom og død. Sundhed er ikke en garanti for udødelighed. Vi må gøre op med det konstante pres, vi – eller andre – lægger på os for at leve sundt. Lidt eller tilstrækkeligt må være bedre end ingenting. For meget er og bliver for meget! Eftersom der endnu ikke findes en samlet anbefalet grænse for, hvornår vi samlet set får for meget eller for lidt sundhed, må vi arbejde på at finde vores egen fornuftige balance mellem det sunde liv og det gode liv. En balance hvor vi har tid til at leve, en balance mellem aktivitet og hvile, mellem sult og nydelse – og indse at lyst og nydelse er langt mere end at drikke og spise, og at man kan yde en værdifuld indsats i livet på andre måder end at gennemføre en Ironman. Læs mere i Svend Brinkmann´s debatindlæg om sundhedsreligion:

http://politiken.dk/debat/profiler/svendbrinkmann/ECE2904215/vores-sundhedsreligion-er-drevet-af-frygt-skyld-og-skam/

Fri os fra sunddom og moralske tømmermænd

Hvad er mest usundt – de ”rigtige” tømmermænd eller de moralske ? At leve fysisk og psykisk sundt er fornuftigt, men hvad er fornuftig sundhed? Hvornår bliver sundhed usundt? Hvornår er nok tilstrækkeligt, og hvem kan bestemme det? Og hvilke råd skal man i det hele taget følge, når der kommer et nyt stort set hver dag? Spørgsmålet er, om det sundt at have moralske tømmermænd dagligt?
De fleste af os ved godt, hvordan vi har det med tømmermænd, eller hvis vi har siddet hele dagen og spist slik, kager og chips – og bagefter skyllet det ned med rødvin. Ligesom de fleste af os nok kan blive enige om, at det er fornuftigt og godt for os at spise varieret, ikke at leve af slik og kager alene, få frugt og grønt, lade være med at ryge, undgå at drikke os fulde dagligt, bevæge os og bruge vores muskler i hverdagen. Men hvornår er nok tilstrækkeligt?
Det må være sådan, at vi skal være sunde for at have overskud og energi til at leve og engagere os i livet omkring os, og ikke kun leve for at være sunde. Vi undgår ikke sygdom og død. Sundhed er ikke en garanti for udødelighed. Vi må gøre op med det konstante pres, vi – eller andre – lægger på os for at leve sundt. Lidt eller tilstrækkeligt må være bedre end ingenting. For meget er og bliver for meget! Eftersom der endnu ikke findes en samlet anbefalet grænse for, hvornår vi samlet set får for meget eller for lidt sundhed, må vi arbejde på at finde vores egen fornuftige balance mellem det sunde liv og det gode liv. En balance hvor vi har tid til at leve, en balance mellem aktivitet og hvile, mellem sult og nydelse – og indse at lyst og nydelse er langt mere end at drikke og spise, og at man kan yde en værdifuld indsats i livet på andre måder end at gennemføre en Ironman. Læs mere i Svend Brinkmann´s debatindlæg om sundhedsreligion:
http://politiken.dk/debat/profiler/svendbrinkmann/ECE2904215/vores-sundhedsreligion-er-drevet-af-frygt-skyld-og-skam/