Mental sundhed
Hvis man er mentalt sund, er man også robust. Men det er ikke sikkert, at man altid kan sige, at robusthed er det sammen som mental sundhed. Resiliens kan oversættes til modstandskraft, mental robusthed eller stressrobusthed. Vi er alle stressrobuste i større eller mindre grad. Forskning viser at, vi alle kan udvikle vores  stressrobusthed og mentale sundhed gennem målrettet træning. Når man skal det, kan man arbejde med forskellige psykologiske færdigheder, som vi alle allerede har i større eller mindre grad. De psykologiske færdigheder består af flere forskellige faktorer indenfor Tænkning, Relationer, Mening og Styrker.
Træner man elementer indenfor et område fx tænkning, har det afsmittende effekt på ens samlede mentale sundhed og stressrobusthed. Der er  solid dokumentation og evidens på effekten af arbejdet med at styrke sin robusthed. Hvor man præcis skal sætte ind afhænger af de udfordringer man har, og de sociale miljøer man er i.

At være mental sund og stressrobust er at have det godt og præstere godt. Det er at kunne navigere under press, og det er at kunne rejse sig efter modgang. Det er også at få dækket forskellige fysiske behov som fx sund mad, motion og søvn. At være robust handler ikke om, at man skal tåle uacceptable forhold, men at man skal kunne sætte sine grænser, mærke sine behov og sige til og fra på en hensigtsmæssig måde i tide. Det handler dybest set om at være mental sund, og bevare sin integritet. At være velfungerende og forebygge dårlig trivsel.

Udvikling af mental sundhed og stressrobusthed bygger på solid forskning, og vi omsætter teori til konkrete metoder og værktøjer

Ledere kan både øge deres egen stressrobusthed, og de kan medvirke til at øge deres medarbejderes.

Tænkning, Relationer, Mening og Styrker

Se nedenstående uddybende beskrivelse

Tænkning

Nuanceret tænkning og problemløsning

Her kan man arbejde med at øge opmærksomheden på sammenhængen mellem tanker, adfærd, kropssignaler og følelser. Formålet er at blive bedre til at registrer, evaluere og nuancere sin tænkning, så man fx kan ændre en uhensigtsmæssig adfærd, og blive endnu bedre til at løse aktuelle udfordringer. Man kan fx undersøge om den måde, man tænker på i en presset situation er hjælpsom – og prøve at finde andre måder, at tænke på, som kan give en mere nuanceret opfattelse af situationen, så man kan handle anderledes. Træning kan også øge opmærksomheden på, hvornår man skal sige ja og hvornår nej.

Selvregulering

Her arbejdes der med hvordan man kan praktisere ro og bevare fokus i pressede situationer, så det bliver muligt både at kontrollere og håndtere situationen og sig selv.

Realistisk håb og optimisme

Forskning viser at det er afgørende, hvordan vi fortolker vores omverden. Vi har forskellige forklaringsstile. Nogen af os har en mere optimistisk andre en mere pessimistisk måde at forstå og fortolke fx modgang på. Man kan øge sin stressrobusthed ved, at arbejde at øge graden af positivitet i sit liv. Det kan man bl.a. gøre hvis man arbejder med sin tænkning og tolkning  i retning af at blive mere realistisk optimistisk. Det kan øge ens håb for fremtiden. Det handler ikke om, at man bare skal tænke overfladiske positive tanker! Men om at få øje på det “gode” i det dårlige – så man finder kræfterne til at løse sine problemstilligner.

Handlingstillid

Et andet ord for det er mestringstillid, som handler om troen på ens egen evne til at håndtere og klare en aktuel udfordring eller situation. En tro man kan arbejde med at øge.