CSR

Hvordan bliver man stående i den stiveste modvind – og hvordan rejser man sig efter modgang

Vinnie Andersen ejer af Center for StressRobusthed:

I 2001 var jeg så uheldig, at jeg blev ramt af en alvorlig sygdom – som stressede og udfordrede mig.
I perioder krævede det indlæggelser, brug af medicin med kraftige bivirkninger og gav mange gener
i form af funktionsnedsættelse, smerter og kronisk træthed. Det virkede til tider helt uoverskueligt.
Men fik mig til at brænde for at finde ud af, hvordan man trods alt kan få et godt, tilfredsstillende og indholdsrigt
både arbejds- og hverdagsliv.

Individuel strategi giver resultater
Derfor har jeg siden 2002 arbejdet med stress, stresshåndtering og opbygning af
fysisk og mental modstandskraft og trivsel. Jeg har ledt efter forklaringer, forståelser og fået indsigt i den
kompleksitet som stress og stresshåndtering i livet generelt og særligt i arbejdslivet indeholder. Selv om det fx ofte er nødvendigt,
at arbejde med forholdene på arbejdespladsen også, har jeg på egen krop afprøvet alverdens værktøjer,
som både kunne lindre symptomer og bruges til opbygning af modstandskraft og trivsel.
Og efterhånden har jeg fået en viden om, at man skal hen imod en helt individuel tilpasset strategi, hvis man skal øge sin stressrobusthed og sikre sin trivsel.
Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes generelle anbefalinger og værktøjer, som passer til de fleste.
Men sammensætningen af dem, kan være helt forskellige afhængig af både situationen og oplevelsen af den.

Min vision for Center for Stressrobusthed
I 2014 afsluttede jeg en Master i Positiv Psykologi fra Aarhus Universitet – og har fået et stort
overblik over forskning i og værktøjer om, hvordan man, både kan få det godt, være velfungerende og præstere
godt.

Det er min vision, at jeg med Center for StressRobusthed kan medvirke til at udbrede
forståelse af kompleksiteten omkring stress – årsager og symptomer og vigtigst hvordan man
kan træne og øge sin stressrobusthed og mentale resiliens, så hverdags- og arbejdslivet kan håndteres, og man kan komme (tilbage) i trivsel.
Mit værdiggrundlag er ordentlighed, ligeværd og respekt.