Stress er ikke kun et individuelt ansvar!
Christian Ørsted (CØ) kommer i Politiken (6.12.14), med en befriende undskyldning for hvordan han som konsulent har medvirket til at forkynde den nye ”smilende ledelse”. Og det er godt og på tide, at konsulenter som har undervist ledere i tilgange som bl.a. anerkendelse (Appreciative Inquiry – AI) og selvledelse, begynder at gøre op med de mange negative konsekvenser, det har haft for ansatte på arbejdspladser og i organisationer. Mennesker der under stort engagement er brændt ud i et tilsyneladende grænseløst arbejdsrum, hvor der er uklare krav om, hvornår nok er nok, hvor der hele tiden kommer nye spændende opgaver, og hvor svaret fra lederen – i en misforstået opfattelse af selvledelse – bliver en variant af ”hvad synes du selv”. Friheden til selv at kunne bestemme hvordan arbejdet skulle udføres og hvor, er i mange tilfælde endt med et konstant pres til at gøre mere og gøre det bedre, uden mulighed for at kunne holde fri fra arbejdet.
Uden ledelse og klare krav er der alt for stor risiko for, at man bliver offer for egne forventninger og præstationskrav, hvor det endda bliver umuligt at vide, hvornår og hvordan man skal sige til og fra og til hvem. Under denne form for ledelse som CØ nu gør op med, er der en meget stor risiko for, at udfordringerne i opgaveløsningen og i organiseringen af arbejdet bliver individualiseret, og at det dermed bliver den enkelte, der ender med en sygemelding med stress, depression eller udbrændthed.
Under læsningen af interviewet med CØ kommer det let til at kunne forstås som om, at det er tilgangen med anerkendelse, selvledelse, positivitet, motivation og coaching, der er problemet, og det vil jeg godt anfægte. Forskningen viser, at vi trives bedre, når vi fx bruger vores styrker, og gør noget vi er gode til. Når vi brænder for og er engageret i vores arbejde. Når det vi laver, giver mening for os og omverdenen, og når vi har stor indflydelse på både arbejdsindholdet og tilrettelæggelsen af det. Forskningen viser også, at vi har brug for anerkendelse i kraft af relevant feedback, på det vi laver, at vi har brug for klare og afgrænsede mål og afstemning af forventninger. Så det er vigtigt at slå fast, at det ikke er tilgangene i sig selv, der er problemet. Problemet er måden de bliver formidlet og ført ud i livet på. Problemet er ikke at være positiv og fyldt med energi og engagement, men at det bliver umuligt, at være frustreret, negativ eller i det hele taget få lov til at koble af fra arbejdet og holde fri med god samvittighed.
CØ er citeret for at sige, at der ingen simple løsninger er på ledelse i det moderne arbejdsliv, og at der er brug for større bevidsthed hos både ledere og medarbejdere om, hvordan det moderne arbejdsliv påvirker os. Jeg kunne ikke være mere enig. Der findes ikke noget quick fix, hvis stress skal undgås og der skal navigeres i arbejdslivet som medarbejder og leder i dag.
Læs interviewet her: http://politiken.dk/debat/ECE2475858/undskyld-jeg-var-med-til-at-fremme-en-livsfarlig-ledelsesform/