Vejen til resiliens og stressrobusthed

Hvis vi kobler tidens accelererende krav om konstant udvikling og omstillingsparathed med sammenfoldningen mellem identitet og arbejde, og en oplevelse af at der kan være ubalance mellem arbejdskrav og de ressourcer vi selv har eller der stilles til rådighed, så bliver det forståeligt, at mange medarbejdere og ledere har udfordringer med oplevelse af stress på arbejdspladserne. For at kunne navigere de daglige udfordringer og undgå stress, kan det være en god ide, hvis man bliver mere resilient og stressrobust. Og det er heldigvis noget, vi alle kan træne.

Der er i de senere år kommet et større fokus på begrebet resiliens, som er blevet en kraftfuld metafor for menneskelig udholdenhed og trivsel i en bred vifte af litteratur og forskning. Forskningen har stor indflydelse på, hvordan vi tænker på fysisk sundhed og psykisk velbefindende. Resiliens handler overordnet om, at have evnen til at klare sig godt på trods af modgang, at kunne holde ud og tilpasse sig når tingene går skævt og stadigvæk fastholde fokus på målene (Zautra et al, 2008). Forskning peger på, at både miljømæssige og individuelle faktorer har stor betydning for udviklingen af resiliens. (Masten, 2001; Zautra et al, 2008). Resiliens kan trænes i et kognitivt perspektiv, hvor man især har fokus på evnen til at udfordre sin tankegang. Man kan øge sin resiliens via nuanceret og fleksibel tænkning. Ifølge Ida Skytte Jacobsen (2014) kan resiliens også ses som en udviklingsproces, hvor man udvikler sig over tid i samspil med omverdenen og de fællesskaber, som man deltager og indgår. Resiliens er altså både afhængig af hvilke aktuelle udfordringer man oplever, egne evner til at nuancere sin tænkning og omgivelsernes støtte i det daglige.

Karen Reivich og Andrew Shatté (2002) er begge forskere og erfarne resilienstrænere. Ifølge dem er det ikke et personlighedstræk, snarere et kontinuum og en færdighed, hvor man øger graden af sin resiliens gennem træning (2002). De fremhæver at resiliente mennesker bl.a er gode til selvregulering og impulskontrol, har god empati og tro på egne evner og mestring, kan nuancere sine tanker og tolkninger og er gode til problemløsning. Træning af medarbejdere og lederes tænkning og problemløsning løser naturligvis ikke alle arbejdsmiljømæssige problemer på en arbejdsplads, men betyder at modgang bedre kan håndteres, og der kan opnå en højere følelse af kontrol i arbejdslivet.

Hvis man skal være resilient, er det væsentligt at man også får dækket sine fysiske behov som eksempelvis søvn, nærende mad og motion.

Martin Seligman pioneren indenfor Positiv Psykologi har i samarbejde med Karen Reivich været med til at udvikle kurser ”Master Resilience Trainer (MRT)” . i the U.S. Army. (Revich et al 2011). Det er et 10 dages program, som opbygger og træner resiliens hos sergenter, som både trænes i at opbygge resiliens hos sig selv, men også i at kunne undervise og træne menige soldater. Videnskabelige studier af MRT viser, at programmet bl.a. reducerer angst og depression og forebygger posttraumatisk stress disorder (PTSD). I opbygningen af resiliens i MRT, er der fokus på optræning i kompetencer som: selvbevidsthed, selvregulering, optimisme, fleksibel tænkning, anvendelse af personlige styrker og opbyning af stærke relationer via træning i kommunikation. Det er altså nogle af disse elementer, man med fordel kan arbejde med at opbygge, hvis man vil arbejde med at blive mere resilient og øge sin stressrobushhed.

Da mange arbejdspladser har begrænsede med ressourcer og ikke kan afsætte 10 dage til træning af resiliens, har vi afprøvet forskellige forløb på arbejdspladser. Bl.a. har vi gennemført 1 dags workshop, hjemmetræning og en 1 times individuel opfølgening efter 3 uger, hvor udvalgt træning indenfor især tænkning og brug af styrker blev inddraget. Workshoppen blev gennemført hos en gruppe mellemledere i det offentlige. Selv om datagrundlaget er småt, og generaliserbarheden derfor begrænset, viste dig sig, at det var lykkes for de fleste at lederne, at blive mere resiliente og stressrobuste. De var efter eget udsagn blevet bedre til at håndtere og forebygge stress. Lederne havde opnået resultater indenfor de områder, de hver især havde valgt at fokusere på i hjemmetræningsperioden, herunder:

• Evnen til at kunne stoppe op i pressede situationer og skabe indre ro, ved at nuancere sine tanker og sætte dem i perspektiv
• Indsigt i sig selv og bevidsthed om samspillet mellem tanker, følelser og adfærd
• Indsigt i egne styrker og betydningen af at bruge dem på arbejdet
• Ændret adfærd i konkrete udfordrende situationer
• Evnen til at se muligheder i at bruge værktøjerne i deres ledelse af medarbejderne

Hvis du vil læse mere: (referencer)
Jakobsen, S.I. (2014): Resiliens Processer – begreb, forskning og praksis København Akademisk Forlag
Masten, A.S (2001): Ordinary Magic. Resilience Processes in Development. American Psychologist, March 2001, S. 227-238
Reivich, K., Shatté A. (2002): The resilience factor, 7 keys to finding your inner strength and overcoming life´s hurdles. United States of America, Three Rivers Press
Reivich, J. K., Seligman E.P. M., McBride, S. (2011): Master Resilience Training in the U.S. Army Pennsylvania, American Psychologist vol.66. No 1, s. 25-34
Zautra, J. A.,Hall, J. S., Murray, E.K. (2008): Review article resilience: a new integrative approach to health research Health Psychology Review vol. 2, No. 1. March 2008, 41-64